Individuel terapi:
Det er aldrig for sent at gå i terapi. Ønsket om at gå i terapi kan f.eks være pga. en opstået krise, konkrete eller aktuelle problematikker.
Typiske temaer i individuel terapi kan være:
• Vanskeligheder ved at rumme egne følelser.
• Mistrivsel i familien, på arbejdet/uddannelsen eller socialt
• Skilsmisse
• Grænsesætning
• Manglende tillid/selvtillid
• Følelsen af ikke at høre til, være misforstået eller forkert.
Unge
Unge kan, inden de fylder 30 år, blive ramt af en eksistentiel krise, pga. eget og samfundets forventningspres. De bliver i tvivl, om hvad de vil, og hvor de hører til, det kaldes i et nyt begreb for kvartlivskrise.
Her kan nogle af temaerne være :
• Selvstændighed
• Bekymringer eller angst for fremtiden
• Valg af livsvej
• Følelsen af at gå glip af noget.
• Kærester / kærlighed
• Utilstrækkelighed
Jeg har altid været meget glad for at have unge i terapi. Unge har tit en anden tilgang til terapi, ofte med en større intensitet, der er meget smittende. Det er en stor fornøjelse og det glæder mig at unge vælger sig selv til, stopper op, føler og mærker efter, og ønsker forandring. Udover at gøre noget godt for sig selv, en god investering i sit liv, så giver det også større forudsætninger for ikke at overføre uhensigtmæssige mønstre videre til sine børn.
I terapien vil vi arbejde med alle følelser, også dem vi i daglig tale kalder dårlige. Følelser som vrede, jalousi, misundelse og utilfredshed. Det er ofte de følelser, der er kraft i, da det er dem, der får os til at handle og giver os et ønske at gøre tingene anderledes.