Nicoline Dupont

 
 
Jeg er eksamineret psykoterapeut med en 4- årlige udannelse fra Psykoterapeutskolen (nu Coach & Psykoterapeut Skolen). Jeg har haft egen praksis siden 1998.
Gennem min mangeårig praksis har jeg erfaring med mange forskellige problematikker og problemstillinger. Det er både min overbevisning og erfaring at forudsætningen for et givende terapiforløb er, at klienten føler sig tryg og mødt, præcis hvor de er lige nu.
 
Jeg har tillige taget en 1 årig familiebehandler uddannelse fra EFT instituttet.
Da jeg havde været psykoterapeut i mange år, blev jeg nysgerrig på at arbejde med familien som helhed, og har fået gode erfaringer med at samle børn og deres forældre i samtale og relationsarbejde. Uddannelsen går godt i spænd med min udddannelse som terapeut. 
 
Jeg har et diplom kursus i neuropædagogik og neuro psykologi fra UCC.
Den seneste udvikling indenfor psykoterapi peger på at der er sammenhæng mellem nervesystemet, opmærksomheden og det relationelle. Dette kursus gav rigtig god mening i forhold til arbejdet med tilknytningen mellem børn og forældre.
 
Til daglig arbejder jeg som pædagogisk hjemmevejleder, siden 2003, i Bofællesskaberne i Herlev, hvor jeg arbejder med udviklingshæmmede voksne borgere, unge med forskellige diagnoser (autisme, angst og ADHD) og senhjerneskadede.
I arbejdet med senhjerneskadede og deres familier har jeg et stort fokus på familiesamtaler og støtter pædagogisk som praktisk i min vejledning, med et fokus på ressourcer, forandringer og udvikling.
 
 
I min fritid arbejder jeg som frivillig på Børns Vilkår hvor jeg chatter, sms’er og taler med børn og unge. At få lov til at blive lukket ind i et “her og nu” billede i den unges liv, føler jeg som et kæmpe privilegie. 
 
Derudover sidder jeg også som frivillig på forældre telefonen, hvor jeg taler med forældrene om bekymringer og problematikker omkring deres børn. 
I Børns Vilkår regi har jeg taget flere kurser som : “børn og sorg i krise”, “spiseforstyrrelser og selvskade”, “samtaler om selvmordstanker” og “svære samtaler med børn og unge udsat for overgreb”
 
 
Jeg er født i 1967 og har levet i et ægteskab i 23 år. Jeg er nu fraskilt med 2 udeboende døtre.
 

Testemonial

 
Et skub på vejen
 
Jeg er en mand på 35 år og min familie var lige blevet ramt af kræft og jeg mistede min far og kæresteforholdet virkede tyndt. Jeg startede på en ny uddannelse og det hele virkede adskilt, mekanisk og koldt. Tilfældigvis fandt jeg Nicoline, en gul seddel på en væg, hvor der stod psykoterapi. Hvorfor ikke ? 
Jeg er glad for at jeg var nysgerrig og turde ringe op.
 
Nicoline tilbød mig et afslappet rum med muligheden for at diskutere alvorlige emner. Det er ikke det samme som at tale med en ven eller veninde. Når jeg kommer ud af en session med Nicoline, føler jeg mig hørt og lyttet til og det var en overraskelse hvor meget det betød for mig første gang. Allerede første gang satte hun gang i en større process, end jeg lige fattede på det tidspunkt. Men med det samme kom drømmene tilbage og med dem kom følelserne stille og roligt og med følelserne kom jeg tættere på dem omkring mig. Det hele virkede nu varmere og mere levende. 
 
Når jeg tænker på sessionerne, husker jeg Nicoline og mig der udveksler ideer og synspunkter. Der blev grinet en del og hun giver plads til stilhed, så tankerne og alle følelserne opstår. Det er sjovt, varmt og dybt alvorligt. Alt hvad en terapeut, synes jeg, skal rumme. Tak Nicoline for at give et ekstra skub på vejen.
 
Mand 35 år

Psykoterapeut Nicoline Dupont   /   Rughavevej 4   /   2500 Valby   /   telefon: 26127116   /   mail: nicoline.dupont@gmail.com